Sunde bananpandekager med chiafrø

Min bedste gulerodskage med creme cheese og karamelliserede valnødder

Det her er en af mine absolut favoritkager. Alle bør eje opskriften på en god gulerodskage, for med den rette så er det langt fra en kedelig en af slagsen. Jeg foretrækker min fyldt med nødder (og også gerne rosiner, men jeg ved godt, at de har det med at dele vandene). Kagen kan sagtens laves uden! Desuden eksisterer en god gulerodskage uden creme cheese-frosting ikke i mit univers. Det hører unægteligt sammen. I denne version er gulerodskagen fordoblet til en lagkage, smurt op med frosting og i midten og på toppen gemmer sig en masse karamelliserede valnødder. Det smager helt fantastisk. Du kan sagtens lave kagen i ét lag med creme cheese-frosting på toppen. Den følgende opskrift er til én bund (på billedet har jeg lavet to).

Gulerodskage 

3 æg

450 gram brun farin

1,5 dl olie (jeg brugte solsikkeolie)

210 gram mel

1,5 tsk bagepulver

2 tsk kanel

2 tsk stødt nellike

1 tsk kardemomme (kan undlades)

1/2 tsk salt

300 gram fintrevet gulerod

100 gram hakkede valnødder (kan undlades)

2 dl rosiner (kan undlades)

Pisk æg og brun farin godt sammen. Tilsæt olie. Rør alle de tørre ingredienser sammen i en skål og tilsæt det til det våde. Riv gulerødderne fint på et rivejern og og rør det i resten af dejen. Tilsæt eventuelt nødder, rosiner eller begge dele til sidst. Hæld dejen i en foret springform på cirka 24 centimeter i diameter. Sæt kagen ind i en kold ovn og skru herefter på på 180 grader varmluft i cirka 70 minutter. Kagen er færdigbagt når du kan stikke en nål i kagen uden at der sidder kagedej på. Lad gulerodskagen køle helt af inden du begynde at samle kagen.

 

Creme-cheese-frosting (til én bund)

200 gram flødeost (jeg bruger Philadelphia)

60 gram flormelis

3 tsk fintrevet citronskal

3 tsk citronsaft

Pisk alle ingredienserne sammen – regulér selv konsistensen og tilføj eventuelt mere flormelis, hvis den er for flydende.

Karamelliserede valnødder

150 gram valnødder

75 gram sukker

Kom sukkeret i en tykbundet gryde og smelt det ved svag varme til en lysebrun masse (det er meget vigtigt, at temperaturen holdes lav – det tager længere tid, men du slipper også for at brænde sukkermassen på). Når sukkeret er smeltet kommet valnødderne i gryden. Rør rundt til det flydende sukker er godt fordelt på nødderne. Hæld massen ud på et stykke bagepapir, drys med flagesalt og lad køle HELT af. Når nødderne er kolde hakkes de til mindre stykker.

Til samling af kagen placeres en af bundende på et fad. Kom lidt af frostingen i en sprøjtepose og spørge en rand af frosting rundt øverst på kagens rand – cirka 1,5 centimeter høj og 1,5 centimeter bred. Kom de hakkede karamelliserede valnødder ind i midten og top med den sidste bund. Fordel resten af frostingen øverst på kagen og fordel det i et tyndt lag ned af siderne på kagen (jeg bruger en skraber). Glat frostingen ud, så det ser pænt ud – jeg valgte, at det skulle være en smule rustikt, men du kan også smøre den helt stramt op. Pynt med resten af de hakkede valnødder og nyd kagen med dine nærmeste.

NB: Kagen kan sagtens holde sig et par dage  på køl – en gulerodskage bliver faktisk kun bedre af at blive spist dagen efter! Bundende bagte jeg sågar også 3-4 dage inden kagen skulle samles, og de var stadig helt perfekte – de egner sig også til frys.

 

5 kommentarer

  • Katrine

    Heyy 🙂 Når du laver 2 bunde bager du dem så 1 ad gangen eller al dejen i en springform også deler den når den er bagt?
    Hilsen Katrine

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • juulielykke@hotmail.com

      Hej Katrine!

      Jeg bager hele kagen sammen, og så skærer jeg dem over. Du kan også godt bage dem hver for sig, men så er bagetiden kortere 🙂

      Mvh

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sophie

    Hej, hvad er 210 gram med? 4. punkt på kageopskriften?

    Mvh

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • julielykke1256

      Hej Sophie! Det er mel – det er rettet i opskriften 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Sophie

      Regnede jeg ud så snart jeg havde skrevet. Tak.

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Sunde bananpandekager med chiafrø