Vaniljefudge med tranebær, ristede valnødder og havsalt

Bananlagkage med karamelmousse

Banan og karamel går man aldrig helt galt i byen med, vel? Her er de kombineret i en skøn lagkage sammen med en masse chokolade og ristede valnødder. Jeg har tilføjet nødder og chokolade til min banankagebund – hvis det ikke er noget for dig, kan det sagtens undlades.

Bananlagkage med karamelmousse

Banankage

  • 3 æg
  • 150 gram sukker
  • 100 gram smør
  • 100 gram mel
  • 1 tsk bagepulver
  • 1/2 tsk salt salt
  • 225 gram modne bananer
  • 75 gram valnødder (valgfrit)
  • 75 gram mørk chokolade (valgfrit)

Mælkechokoladeganache

  • 200 gram mælkechokolade
  • 100 gram fløde
  • en smule salt

Karamelmousse

  • 200 gram kondenseret mælk
  • 110 g brun farin
  • 25 g smør
  • 3 blade husblas
  • 4,5 dl piskefløde

Banankage

  1. Pisk æg og sukker let og luftigt i en skål. Smelt smørret i en lille kasserolle, lad det køle en smule af og rør det i æggesnapsen. Bland de tørre ingredienser sammen i en anden skål og sigt den i dejen. Mos bananerne med en gaffel og vend mosen i dejen. Beklæd bunden af en springform (20 centimeter) med bagepapir, og fordel dejen heri. Bag bunden i ca. 40 minutter ved 175 grader. Den skal være godt gylden ? tjek eventuelt med en gaffel ? hvis der ikke sidder kagedej på, er den færdig. Lad kagen køle af imens du laver ganachen.

Mælkechokoladeganache

  1. Hak chokoladen fint og kom den i en skål.
  2. Kom fløden i en lille gryde og varm den op til lige under kogepunktet.
  3. Hæld den varme fløde ud over den hakkede chokolade og lad det stå i 2 minutter.
  4. Rør herefter energisk i skålens midte til ganachen samler sig og bliver blank.
  5. Tilsæt en lille smule salt.
  6. Tag banankagen ud af køleskabet. Kom eventuelt kageplast rundt i springformens kant, og hæld ganachen ud over den afkølede banankage.
  7. Stil kagen på køl igen i en times tid.

Karamelmousse

  1. Udblød husblas i rigeligt koldt vand i 20 min.
  2. Kom kondenseret mælk, brun farin og smør op i en lille gryde, og varm det op ved middel varme til.
  3. Lad karamellen koge i cirka 10 minutter under hyppig omrøring.
  4. Tilsæt 1 deciliter af piskefløden – lidt ad gangen – og rør det hele godt sammen.
  5. Lad karamellen småkoge et par minutter endnu, tag den af varmen, og kom husblassen i (afdryppet). Stil den på køl.
  6. Pisk 3,5 deciliter piskefløde til let skum, og kom den – lidt af gangen – op i den lune karamel
  7. Fold moussen godt sammen og hæld den herefter oven på kagen.
  8. Stil kagen på køl i 3-4 timer og gerne natten over.

Jeg pyntede min kage med halvkugler af tempereret chokolade, chokoladebuer, mælkechokoladecremeux, karamelperler og ristede valnødder.

5 kommentarer

  • Marie-Louise

    Vil prøve og lave denne lækre kage, men kan den godt holde sig 2 dage på køl? Uden der sker noget?

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Christina

    Har lavet denne kage og hold op en lækker opgradering af banankagen 🙂
    Vil gerne vide om karamelmoussen kan fryses?

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • julielykke1256

      Hej med dig, Christina! Det er jeg så glad for at høre! Og ja, den kan sagtens fryses 😉

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Claudia

    Hvor er den flot, den banankage! Såvidt jeg kan se, pynter du ofte dine kager med perler, fx karamelperler som her – hvor finder du dem henne?
    Tak for en masse god inspiration, jeg glæder mig så meget til at komme igang med en masse af dine kagekreationer 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • julielykke1256

      Hej med dig Claudia! Tusind tak for de søde ord!

      Mine perler er fra Valrhona og Callebaut – de kan købes hos Specialkøbmanden og i Salling Super i Aarhus. Jeg skal ikke kunne sige, om de forhandles flere steder, men det er i hvert fald der jeg får fat i mine! Valrhonas er sååååå gode, forresten! (og pakken rækker virkelig længe). Jeg vil i hvert fald anbefale dig at købe nogle, for de pynter virkelig så fint 🙂

      Håber det var svar nok! Hav en dejlig dag 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Vaniljefudge med tranebær, ristede valnødder og havsalt