Nougatlagkage: nougatbrownie, kandiserede pekannødder og nougatmousse

Fødselsdagsboller

Det er altid rart at have en god opskrift på fødselsdagsboller – eller bamseboller, som nogen kalder dem!. Disse er lavet med en smule kondenseret mælk, så de får en ekstra sød smag. Da der er tale om en gærdej, så er bollerne klart bedst på dagen, de bliver bagt. De kan dog godt fryses ned og varmes op i ovnen ved 175 grader i cirka 7-10 minutter.


Fødselsdagsboller, cirka 12 stk


50 gram gær
1,5 dl koldt vand
80 gram sukker
100 gram kondenseret mælk
2 æg – ét til pensling
500 gram hvedemel
8 gram salt
80 gram blødt smør (stuetemperatur)

Fremgangsmåde

Smuldr gæren og opløs den i det kolde vand. Tilsæt sukker, æg, kondenseret mælk og salt. Sæt dejen til at køre på røremaskine eller med et piskeris. Tilsæt hvedemelet lidt efter lidt og rør ved middel hastighed i cirka 3 minutter. Tilsæt smørret (skåret i tern) og lad dejen køre på høj hastighed i cirka et kvarter. Dejen skal begynde at slippe skålens kanter, være blød, men ikke klistret (du skal kunne røre ved dejen uden at den sidder fast på fingrene)
Lad dejen hæve tildækket et lunt sted – jeg stiller min ovenpå en radiator – i en time til halvanden.

Formning og bagning

Nu skal bollerne formes. Jeg lader mine veje cirka 70 gram stykket og ‘skærer’ den med en bordskraber/dejskraber. Når jeg har min 70 grams dej begynder jeg at ‘folde’ dejen – jeg hiver dejen under sig selv, så den bliver strammet op. Når jeg ikke kan stramme dejen mere op, placerer jeg den på bordet og kører bollen rundt under min hule hånd. Du vil fornemme at bollen bliver helt stram, hvis du gør det korrekt, og på den måde kan du få helt runde fødselsdagsboller.

Placér bollerne på en bageplade beklædt med bagepapir og lad dem igen hæve tildækket i en halv times tid.

Tænd din ovn på 180 grader varmluft. Pisk et æg godt sammen og pensl bollerne – vær grundig og kom godt ned om bollen, så den bliver blank hele vejen rundt. Bag bollerne i 10-12 minutter afhængigt af, hvor gyldne du vil have dem. Lad dem køle af på en rist og nyd dem lune med tandsmør!

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Nougatlagkage: nougatbrownie, kandiserede pekannødder og nougatmousse