Mazarinkage med konditorcreme og bagte rabarber

Bananbrød med chokolade

 Et lækkert bananbrød bør man altid have en opskrift på! Jeg har fyldt min med søde bananer og chokolade, men du kan sagtens tilføje nødder eller lignende, hvis du har lyst til det. 

Bananbrød med chokolade, 8-10 personer


  • 125 g smør
  • 75 g brun farin
  • 50 g sukker
  • 3 æg
  • 4 modne bananer (de må gerne være helt mørke, så er de sødest!)
  • 200 g hvedemel
  • 1 tsk bagepulver
  • 1 tsk vaniljesukker
  • 1/2 tsk salt
  • 100 g god chokolade – jeg har brugt både mælkechokolade og mørk chokolade (gem eventuelt en håndfuld til toppen)
  • 1 banan til toppen
  1. Tænd ovnen på 175 grader.
  2. Pisk æg, brun farin og sukker let og luftigt i en skål – det tager cirka 5 minutter på høj hastighed.
  3. Smelt smørret i en lille kasserolle, lad det køle af, brun det eventuelt, hvis du har overskud.
  4. Rør herefter smørret i æggesnapsen.
  5. Bland de tørre ingredienser sammen i en anden skål og sigt det i dejen.
  6. Mos bananerne godt, og vend dem i dejen.
  7. Vend til sidst chokoladen i dejen.
  8. Gør et stykke bagepapir vådt, så er det nemmere at fordele i formen. For en rugbrødsform eller lignende med det våde bagepapir, og fordel dejen heri.
  9. Skær den sidste banan over, og læg de to halvdele ovenpå dejen – lad være med at presse dem ned, de skal nok selv synke en smule under bagningen.
  10. Bag bananbrødet i cirka 45-50 minutter ved 175 grader. Det skal være godt gyldent – tjek eventuelt ved at stikke en gaffel eller lignende i – hvis der ikke sidder rå dej på, er den færdig.
  11. Tag banabrødet ud, og drys eventuelt med en smule chokoladeknapper ovenpå.
  12. Lad bananbrødet køle af, og servér den som den er.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Mazarinkage med konditorcreme og bagte rabarber