Birchermüsli

Birchermüsli er ikke noget, alle nødvendigvis er bekendt med. Den har det med at blive en smule overskygget af den klassiske havregrød, men hvis du er på udkig efter en mere mættende og mere næringsrig morgenmad, så læs med her. Konceptet er egentlig blot at blande gryn med væske og stille det på køl natten over. Det lyder lidt som en havregryn trukket i langdrag, men så snart du begynder at tilføje ting, så bliver det virkelig, virkelig lækkert. I princippet kan grøden laves med PRÆCIS det, du ønsker, så nedenstående er kun én mulighed ud af mange – men...

Græskargranola

Hvordan tilpasser man sin granola til efteråret? Man laver den med græskar. Denne går perfekt til kanel, æble og karamel og passer så fint ind under årstiden. Jeg har brugt hjemmelavet græskarpure til granolaen – det kan virke en smule tidskrævende, men puréen kan bruges til flere ting: i pastaretter, i cupcakes og i pandekager, så det er langt fra spildt arbejde.

Saltkaramel uden fløde og smør

Jeg elsker virkelig karamel. Som i knuselsker. Men jeg har ikke god samvittighed over at overhælde min morgenmad med almindelig karamel, som jo egentlig bare består af sukker, fløde og smør – ikke det mest nærende valg. Så her er der i stedet en med kokosmælk. Jeg lavede min karamel med sirup, men hvis du foretrækker agave, så skifter du det blot ud. Kokosmælken kan virkelig smages, og det er så lækkert! Opskriften giver et lille glas.

Overnight oats med kakao, banan og chiafrø

Intet, absolut intet, slår – i min verden – en grød til morgenmad. Det mætter, det smager himmelsk, og det kan varieres i det uendelige. Jeg spiser som regel en almindelig varm havregrød med skyr, bær og peanutbutter, men af og til skal der være lidt afveksling. Denne består af havegryn, chiafrø, banan og kakao, der har fået lov til at stå i køleskabet natten over – heraf navnet. I morges fik den selskab af karamelliserede bananer og hasselnødder, kakaonibs og kokosflager – en virkelig luksuriøs morgenmad, som ikke kræver alverden.

Kakao- og banansmoothie bowl med dadler og blåbær

[bloglovin_button] Det er efterhånden ingen hemmelighed, at jeg elsker alle mine måltider serveret i en skål. Det gør et eller andet, og min morgenmad er ingen undtagelse. Det her er endnu et eksempel på, hvad jeg spiser som det første på dagen: En smoothiebowl lavet på bananer, kakao, blåbær og dadler: et lidt sødere alternativ til de bærsmoothies jeg oftest laver. Opskriften er vegansk, men havremælken kan sagtens erstattes af neutral yoghurt, skyr eller mælk.