Limemoussekage med hvid chokolade

Hvid chokolade- og passionfrugtskage med appelsinglaze

Hvis du savner smagen af sommer, så er det her helt sikkert en kage, der vil tage dig tilbage! En sød, saftig blondiebund, syrlig chokolade- og passionsfrugtsmousse overtrukket med en appelsinglaze. Jeg synes kagen er allerbedst, når den er helt kold – jeg opbevarer den derfor gerne på frys indtil servering – lad den dog ikke stå over flere dage i fryseren, da glazen vil rynke en smule (men den holder vist heller ikke flere dage!). Jeg har brugt en 18 centimeters springform til denne opskrift.

Hvid chokolade og passionfrugtskage med appelsinglaze

Blondiebund

  • 200 gram smør
  • 200 gram god hvid chokolade
  • 3 æg
  • 175 gram sukker
  • 125 gram mel
  • 1/4 tsk salt
  • 100 gram hakket hvid chokolade

Hvid chokolade/passionfrugtsmousse

  • 2 blade husblas
  • 200 gram hvid chokolade
  • passionfrugtssaft fra 6-8 passionsfrugter (afhængig af størrelsen)
  • 1 æg
  • 1 æggeblomme
  • 2,5 dl piskefløde

Appelsinglaze

  • 4 blade husblas
  • 110 g hvidt sukker
  • 100 g appelsinsaft
  • 30 g glukosesirup
  • 120 g hvid chokolade
  • Evt orange pastafarve (kan sagtens undlades)

Blondie

  1. Smelt smør i én gryde, og den hvide chokolade over vandbad i en anden.
  2. Pisk æg, sukker sammen.
  3. Vend både smør og den hvide chokolade i dejen.
  4. Sigt mel og salt i dejen og vend det godt sammen.
  5. Hak den resterende chokolade og vend det i dejen
  6. Hæld dejen i en springform (18 centimeter i diameter) med bagepapir i bunden. Bag den ved 180 grader varmluft i ca- en halv time – dejen vil virke ubagt – det er meningen, da den vil sætte sig, når den kommer på køl. Sæt bunden på køleskabet eller fryseren mens du laver moussen.

Chokolade/passionsfrugtsmousse

  1. Start med at udbløde husblassen i koldt vand i minimum 10 minutter.
  2. Fjern frugtkødet fra passionsfrugterne og kom det i en lille gryde. Opvarm det ved middelvarme i et par minutter. Sigt kernerne fra saften og lad den køle af til håndvarm.
  3. Smelt den hvide chokolade over vandbad, tag den af varmen og lad den køle af en smule.
  4. Pisk æg og æggeblomme i en skål over vandbad indtil massen tykner ganske lidt og bliver helt glat (sørg for at have god kontrol over varmen, så du ikke laver røræg). Tag æggemassen af varmen og klem vandet let fra husblassen og opløs det i den varme æggeblanding under omrøring.
  5. Hæld herefter den smeltede chokolade i æggemassen ? stadig under omrøring til massen er homogen.
  6. Tilsæt herefter den håndvarme passionsfrugtssaft og rør rundt til massen er ensartet.
  7. Pisk fløden til let skum og kom den ? gerne af 3-4 omgange i chokolade/passionsfrugtblandingen indtil moussen er ensartet.
  8. Placér gerne kageplast rundt i kanten af din springform for et pænere resultat og hæld den ud over blondiebunden. Stil kagen i fryseren indtil den er iskold.

Appelsinglaze

  1. Udblød husblas i koldt vand i 15 minutter.
  2. Hak den hvide chokolade og kom den i en høj beholder (jeg bruger den, der hører til min stavblender)
  3. Kom appelsinsaft, glukosesirup og sukker i en gryde og bring det i kog ved middelvarme til sukkeret er opløst.
  4. Hæld den varme limesirup over chokoladen og tilsæt den udblødte husblas og en smule pastafarve.
  5. Blend glazen med en stavblender. Sørg for at holde blenderen nede i glazen, så der ikke dannes for store luftbobler.
  6. Lad glazen køle af på køkkenbordet indtil den når en temperatur mellem 32 og 35 grader.
  7. Når temperaturen er nået, tages kagen ud af fryseren, stilles på en kop eller lignende over et fad eller en bageplade.
  8. Hæld glazen over kagen (eventuelt flere gange for et tykkere lag).

Pynt kagen med revet hvid chokolade, og chokoladeperler.

Jeg har valgt at vende passionsfrugtskernerne i min mousse – det er ikke nødvendigt, men jeg synes egentlig det var meget lækkert, så gem den, hvis du tænker det samme, og vend den i moussen som det sidste!

44 kommentarer

  • Frederik

    Er det meningen at bunden på kagen er maget tyk?

    Er det også meningen at der ikke var så meget mousse?

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • juulielykke@hotmail.com

      Hej Frederik,

      det kommer helt an på diameteren på formen, du har bagt og støbt i 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sofie

    Super smuk kage! Hvilken hvid chokolade har du brugt?

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • juulielykke@hotmail.com

      Hej bruger næsten altid velvet fra Callebaut, men du kan sagtens bruge billigere chokolader 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Irene

    Det er vel pasteuriserede æg, der skal bruge til moussen og ikke almindelig æg.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • juulielykke@hotmail.com

      Brug gerne pasteuriserede æg 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Karina

    Det ser virkelig lækkert ud 🙂 Vil du mene, at man kan lave en passionsfrugt-glaze i stedet for appelsin? Altså erstatte appelsinsaften med saft fra passionsfrugt? Tusinde tak for smukke og inspirerende opskrifter

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • juulielykke@hotmail.com

      Hej Karina! Først og fremmest, tusind tak!
      Ja, det kan man sagtens! Det lyder også lækkert 🙂

      Mvh Julie

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Julie Frederiksen

    Hvor længe skal man bage blondie-bunden, hvis man ikke har varmluftsovn, men almindelig ovn, og ved hvilken temperatur?

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • julielykke1256

      Hej Julie! Jeg har ikke prøvet det, men jeg vil tro, at den skal have 35 minutter ved 200 grader almindelig ovn – kagen skal virke en smule ubagt i midten, men være sat i kanten 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Heidi

    Hej.
    Sikke nogle lækre opskrifter. Jeg vil forsøge mig med denne passionskage i weekenden, men har lige et spørgsmål.
    Der står, at der bliver 10 stykker og at du bruger en form på 18 cm i diameter, det synes jeg umiddelbart, lyder som en lille form, hvis der skal blive 10 stykker? Kan det passe?
    Mvh.
    Heidi

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • julielykke1256

      Hej Heidi! Ja, det har du som udgangspunkt ret i, men de kager, jeg laver er altid meget tunge, så jeg beregner altid ud fra det. Når det så er sagt, er der selvfølgelig også forskel på, hvor kageglad man er 😉 Hvis kagen ikke skal serveres som dessert vil jeg i stedet regne med, at der er nok til 8 i portionen. Giver det mening? 🙂

      Venlig hilsen Julie

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Line

    Hej, jeg lavede appelsin glaze med mørk chokolade i stedet for hvid. Og så har jeg brugt lys sirup i stedet for glukose. Jeg syntes glaze bliver ret tyk når den skal ned på de 35 grader. Den var som en tyk glasur, så overfladen blev langt fra glat.. Har du en ide til hvad jeg gør forkert?

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • julielykke1256

      Hej med dig, Line!

      Ved 35 grader skulle den gerne være rimelig tynd, så det lyder mystisk. Jeg bruger en anden opskrift, når jeg laver glaze med mørk- eller mælkechokolade, så hvis du bruger glazeopskriften hér, så ville jeg holde mig til hvid chokolade – det er den beregnet til 🙂 Jeg har ikke prøvet at lave den med andet end glukosesirup, så jeg ved ikke, om det også kan have noget at sige.

      En anden gang vil jeg anbefale, at du starter forfra, hvis den virker tyk, eller varmer den en smule op – det kan man også 🙂 den kommer aldrig til at lægge sig pænt på en iskold kage, hvis den ikke kan løbe ned ad siderne.

      Håber det gav lidt svar! venlig hilsen Julie 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Inger

    Hej.
    Kan jeg lave og glaze kagen torsdag, sætte den i fryseren, tage den op og servere den fredag ?
    Mvh. Inger

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • julielykke1256

      Hej Inger! Jeg ville lave kagen torsdag og vente med at glaze til fredag. Det er udelukkende fordi glaze kan risikere at “krympe” en smule på frys – det sker ikke altid, men der er en risiko for det. Eventuelt glaze torsdag og så i køleskabet – det skulle ikke være noget problem 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Kamilla

    Hej med dig. Tak for en alt for lækker side! Jeg bruger den ved enhver lejlighed. Vil lige høre om du mener hvid chokolade frem for hvid chokolademousse i opskriften med mousse

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • julielykke1256

      Hej Kamilla!

      Ja, det er lige præcis det jeg mener! Beklager – jeg får det lige rettet med det samme 🙂

      Hav en god dag!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Rikke

    Når du skriver appelsinsaft, er det så saften fra friske appelsiner eller nærmere juice du mener? 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • julielykke1256

      Hej Rikke! Det er saften fra friske appelsiner 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Rikke

      Mange tak for svar! Hvor meget orange pastafarve bruger du? 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • julielykke1256

      Det er helt op til dig! Jeg vil sige, at jeg bruger en knivspids, men jo mere, jo mørkere farve 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeanette

    Hej!
    Kan man bruge andet end glukosesirup?
    Det er ikke lige noget jeg har på mit lager 😉

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • julielykke1256

      Jeg har ikke prøvet med andet end glukosesirup! Men det kan efterhånden fås i alle supermarkeder, så jeg ville helt sikkert gøre det til en del af mit lager 😉

      Venlig hilsen Julie

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Kære Julie 🙂
    Først, det er nogle sindsyge lækre kager du lavet. Blev helt vildt overrasket over der er så mange lækre og FLOTTE. Så jeg tænkte jeg må prøve. Jeg har prøvet den med lime ( den kommer man i den 7 himmel af. ) og alle dem der smagte den sagde det samme. Jeg har nu gang i din passionsfrugt kage. Den glæder jeg mig til at smage i aften 🙂 jeg havde aldrig lavet glaze, det er jo faktisk vildt sjovt. Og TAK, fordi du giver en lyst til at kage dine lækre kage. For de er virkelige lækre.!!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • julielykke1256

      Hej Maria! Tusind tak for den søde besked! Det er simpelthen noget af det bedste af få at vide!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Eva Ulrik

    Heii Julie
    Sikke nogle ualmindelig lækre og smukke kager du laver! Hold da op! Dem må jeg prøve……tænkte jeg. Lige indtil jeg opdagede, at du bruger husblas. Øv! Det kan jeg jo ikke spise, da jeg ikke spiser produkter fra gris eller ko. Er der virkelig ikke andre muligheder? Eller er der kun agar agar til at eksperimentere med? Har du ikke også lyst til at eksperimentere lidt med alternativer? Jeg bakker 100% op 🙂 Jeg glæder mig til at høre fra dig.. Taktak

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • julielykke1256

      Hej med dig Eva! Ja, der er agar agar, men jeg har aldrig selv prøvet det! Jeg skal overveje at eksperimentere lidt, men tusind, tusind tak for de søde ord! 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • alberte

    tak søde og undskyld alle spørgsmålene.. for at være helt præcis, hvis jeg glazer kl 11 og den skal serveres kl 20? taaaak på forhånd, lover det er det sidste 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • julielykke1256

      Så ville jeg nok sætte den på frys igen, det burde den kunne klare 🙂 men stil den i køleskabet omkring klokken 17 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • alberte

      du en SKAT!!! glæder mig så meget .. rigtig go dag og weekend når du når så langt 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • julielykke1256

      Lad mig endelig høre, hvordan det går! God fornøjelse med det, og god weeekend til dig også!

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • alberte

      hej Julie, så fik jeg lavet kagen.. dog er det lime varianten jeg endte med.. men tusind tak for din gode vejledning og støtte .. rigtig go dag 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • julielykke1256

      Hej Alberte! Velbekomme – jeg håber, det lykkedes. God dag til dig også!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • alberte

    Hej ! har lige “opdaget” din side og er helt blæst bagover, så imponerende!! har et par spørgsmå og håber du kan hjælpe 🙂 vil nemlig rigtig gerne lave denne, og den med lime.. tænker om det er muligt at lave kagen et par dage før (2-3) dage og lade den stå UDEN glaze i fryseren, og så på selve dagen, lave glaze og servere? håber det giver mening.. rigtig go weekend 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • julielykke1256

      Hej med dig Alberte! tak for de mange søde ord! Det kan du sagtens, ja! Jeg har flere gange haft en kage stående i fryseren i op til en uge inden den skulle serveres, men som du selv nævner – vent med glazen! Den tåler ikke frost særlig godt 🙂 Held og lykke med den! <3 Hilsen Julie

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • alberte

      TUSIND tak for svar.. lyder perfekt.. glæder mig til at prøve men må indrømme jeg er liiiiidt nervøs for glaze da det er første gang jeg prøver det 🙂 go aften

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • julielykke1256

      Det forstår jeg godt – det kan være lidt angstprovokerende, når man kun har det ene forsøg! Men vigtigst af alt – hav styr på temperaturen – så længe du ligger omkring de 32 grader (og ikke kun på overfladen af glazen!) så går det nok!

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • alberte

      tusind tak!! er spændt 🙂 skal den i kølskab eller fryser efter glaze og inden servering 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • julielykke1256

      Det kommer an på, hvor længe der går imellem de to! Hvis du glazer et par timer inden den skal serveres, vil jeg bare sætte den i køleskabet og lade den tø op dér 🙂 Ellers kan den godt klare lidt frost!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anette Fransgaard

    Glemte også at spørge om du bruger lime eller appelsin ?

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • julielykke1256

      Jeg har brugt appelsin til denne her 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anette Fransgaard

    Hvad har du putttet rundt nederst på kagen ?

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • julielykke1256

      Hej Anette!

      Jeg har pyntet kagen med kiksekrummer – men det er helt valgfrit!

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Limemoussekage med hvid chokolade