Min nye yndlingskage: Mælkechokolade- og peanutbuttermoussebombe med ganache og peanutpraliné

Kladdkaka med knasende peanutbutterganache og mælkechokolade

En deluxeudgave af den svenske kladdkaka, kan man vist godt kalde den her. Bunden er, som man kender den – og hvis i ikke kender den, er det virkelig en fejl! (Hvis du er på udkig efter en simpel, klæg chokoladekage, så er den altså eminent med en smule flormelis på). Ovenpå ligger en knasende peanutbutterganache og en mælkechokoladecreme. Hvis i ikke har lavet en chokoladecremeux før, så er det forståeligt – navnet skræmte også mig, men det er slet ikke så svært som det lyder, og det er virkeligt et lækkert element i en kage (det er noget med, at det smelter ved samme temperatur, som vi har i munden, og derfor virker HELT fantastisk). Husk bare, at det kræver tålmodighed. Cremen skal være i fryseren natten over, ellers får du den aldrig ud af formen (det er i hvert fald vanskeligt).

Kladdkaka med knasende peanutbutterganache og mælkechokolade

Kladdkaka

  • 95 gram smør
  • 100 gram god mørk chokolade
  • 2 æg
  • 270 gram sukker
  • 2 tsk vaniljesukker
  • 1 nip salt
  • 90 gram hvedemel
  • 4 spsk kakao

Knasende peanutbutterganache

  • 200 gram mælkechokolade
  • 100 gram piskefløde
  • 100 gram peanutbutter (smooth)
  • 60 gram cornflakes
  • en smule salt

Mælkechokoladecremeux

  • 1 blad husblas
  • 140 gram mælkechokolade
  • 2 æggeblommer
  • 15 gram sukker
  • 160 ml piskefløde

Kladdkaka

  1. Tænd ovnen på 175 grader (almindelig ovn). Beklæd bunden af en springform med bagepapir (Jeg bruger en 18 centimeters springform).
  2. Hak chokoladen og smelt denne sammen med smørret i en skål over vandbad. I en anden skål røres æg, vaniljesukker og sukker sammen (røres ? ikke piskes). Tilsæt herefter de resterende tørre ingredienser samt den smeltede chokolade og smør og vendt rundt med en dejskraber til dejen er ensartet.
  3. Hæld dejen i springformen og bag kagen i 20-25 minutter ? kagen skal virke en smule ubagt i midten, når den er færdig ? den vil ?sætte sig? når den kommer på køl.
  4. Sæt kagen på køl.

Knasende peanutbutterganache

  1. Hak mælkechokoladen fint og kom den i en skål.
  2. Varm fløden op i en lille gryde, hæld den over chokoladen lige inden den begynder at koge. Lad den stå i 2 minutter inden du begynder at røre ganachen sammen med en dejskraber.
  3. Tilsæt peanutbutter og rør ganachen blank. Knus og tilsæt til sidst cornflakes.
  4. Tag bunden ud af køleskabet/fryseren og kom eventuelt kageplast rundt i kanten af din springform. Fordel ganachen ovenpå bunden og stil den på køl igen.

Mælkechokoladecremeux

  1. Hak chokoladen fint og kom den i en skål.
  2. Varm fløden op til lige under kogepunktet i en lille gryde
  3. Pisk ganske kort æggeblommer og sukker sammen.
  4. Hæld den varme fløde i æggesnapsen, rør rundt og hæld det hele tilbage i gryden igen.
  5. Varm ved svag til middel varme blandingen op til 83 grader under konstant omrøring.
  6. Sigt den 83 grader varme creme, tilsæt husblas, rør rundt og hæld cremen over chokoladen. Rør rundt til cremeuxen samler sig og bliver helt blank.
  7. Fyld én af spiralerne i din silikoneform med cremen og kom resten oven på din afkølede kage. Lad cremen sætte sig natten over.

Tag din kolde spiral ud af formen, placér den midt på kagen og pynt med chokolademoussebomber, frysetørret hindbærstøv, skovsyre og peanuts (eller hvad du ellers godt kan lide).

6 kommentarer

  • Line

    Hej Julie,
    Jeg ved ikke, om det er mig, der gør noget forkert, men jeg kan kun se to kommentarer til opskriften pt. 🙂
    Mvh Line

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • julielykke1256

      Det er mystisk! Men det jeg skrev var, at der er flere ting der kan være sket, og jeg oplever også selv at det ikke lykkes hver gang! det er vigtigt at cremen får den rigtige temperatur, og at den fryses så koldt som muligt, så helst på bunden af fryseren og helst bagerst! Tag den ud med det samme ved at vende den om på en falde, hvorefter formen “hives” af. Håber det hjælper en smule, det kan være rigtig svært!

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Line

      tak for svar . jeg giver ikke op! Heldigvis kan det bruges alligevel, når de mislykkedes, det er en stor trøst 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • julielykke1256

      Præcis – det er sjældent smagen der fejler noget 😉

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Helle

    Hvordan får du din Mælkechokoladecremeux spiral ud af formen, uden at de går i stykker, jeg har også prøvet den spiral med Portvin/kirsebær gele og den blev heller ikke særlig pæn.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • julielykke1256

      Hej Helle! Jeg har svaret Line i kommentarsporet, der har haft samme problem 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Min nye yndlingskage: Mælkechokolade- og peanutbuttermoussebombe med ganache og peanutpraliné