Cookiekage med med chokolade og drizzle

Syndig nutellabrownie med nutellaganache

Åh åh. Det her må være en kombination skabt i skyerne, og med World Nutella Day som undskyldning, skulle det simpelthen prøves i praksis. Inspirationen kommer fra verdens dygtigste Maja Vase, og er lige præcis så god, som den lyder.

6-8 personer

Brownie

120 g god mørk chokolade
60 g smør
2 æg
180 g sukker
30 g hvedemel
10 g kakaopulver
1 nip salt
100 g nutella

Nutellaganache

100 g god mælkechokolade
100 g nutella

100 ml piskefløde

 

Fremgangsmåde

Brownie:

Start med at smelte mørk chokolade og smør i en skål over vandbad. Pisk i en anden skål æg og sukker let sammen, og tilsæt chokoladeblandingen når denne er homogen. Tilsæt herefter de tørre ingredienser: mel, kakao og salt og rør rundt. Hæld halvdelen af dejen i en springform (18-20 centimeter i diameter) med bagepapir placeret i bunden. placér klatter af nutella på kagen med en ske og hæld herefter resten af dejen i formen. Afslut med flere klatter nutella og kør eventuelt en tandstik igennem, hvis du ønsker en pænere overflade.

Bag brownien i 20 minutter (eventuelt et par minutter mere afhængig af ovn) ved 175 grader og lad den køle af.

Nutellaganache:

Smelt mælkechokoladen og nutellaen i samme skål over vandbad. Bring i en anden gryde fløden i kog og hæld den ved kogepunktet over chokoladeblandingen. Rør rundt midt i skålen til ganachen er homogen og blank. Lad ganachen sætte sig på køl i et par timer og fordel den ud over den afkølede kage.

Pynt kagen med hvad du ønsker. Jeg valgte små skovsyre.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Cookiekage med med chokolade og drizzle