Fastalavnsboller med remonce og vaniljecreme

Fastalavnsboller… right? Det er den tid på året igen, tid til at lave verdens bedste bagværk: hjemmelavede gammeldags fastalavnsboller. De her er helt klassiske med remonce, chokolade og vaniljecreme, men vær ikke bange for at lege lidt med det: du kan måske putte syltetøj, peanutbutter, nødder eller noget andet i – jeg har prøvet lidt af hvert, og de bliver altså altid helt vildt gode (og helt ærligt, alle elsker fastalavnsboller!) Jeg er ikke den store fan af glasur – jeg synes ikke rigtig det smager af noget andet end at det smager sødt, så jeg har pyntet mine med mælkechokolade og guldglimmer, men gør som du har lyst!

Glazekage med mazarin og hindbær

Jeg er normalt ikke den store tilhænger af glazekager, men med et spindelvæv hen over, så bliver det altså alligevel ret fint. Jeg tror måske alligevel, jeg vil begynde at arbejde lidt mere i det. Denne glazekage er med den SAFTIGSTE mazarinbund (nogensinde), en syrlig hindbærcurd og en hindbærmousse. En rigtig frisk og lækker kage.

Brombærtærte med hvid chokoladeganache

  Denne brombærtærte med hvid chokoladeganache er genial, nem og smuk – og så smager den altså ret godt – lidt ala én stor brombærsnitte. Du kan erstatte brombær med andre bær, opskriften og fremgangsmåden er den samme.

Passionsfrugtslagkage med timian og mandler

Jeg serverede denne passionsfrugtskage med timian og mandler for mine veninder til min fødselsdag: en sej mandelbund, hvid chokoladeganache med timian og en syrlig passionsfrugtsmousse. Pyntet med en krone af hvid chokolade – ret perfekt til en 25-års fødselsdag. Kagen var et hit og smagene fungerer virkelig fantastisk. Lad dig ikke skræmme af timian, det smager fantastisk, men det kan udelades, hvis du ikke er til det! For gæsternes skyld valgte jeg ikke at skære i kagen før den blev serveret, så snittet har jeg ikke et billede af, men den var fin: tre lag af sejt, blødt, syrligt og sødt. Hvis du ikke ejer en silikoneform til kagen, kan du sagtens støbe den i en springform eller en kagering...

Banankage med karamelliseret hvid chokolademousse

En af de mest populære opskrifter på bloggen trængte altså til en lille make-over, så her er den nye version af banankagen med karamelmousse: den her gang med ekstra meget karamel: karamelliserede bananer, karamelliserede valnødder og karamelliseret hvid chokolade. Karamelliseret hvid chokolade er helt ærligt, så lækkert! (og en god erstatning, hvis man ikke har råd til callebauts, valrhonas eller summerbirds karamelchokolade. Prøv det, det er slet ikke så svært.