Birchermüsli

Solbærcheesecake med lakrids og hvid chokolade

Et frisk pust til den klassiske cheesecake: hvid chokolade, solbær og lakrids – wow et match! Min lokale Rema1000 havde danske solbær til 10 kroner(!), så hjem og i sving. Det er absolut ikke en hindring, hvis du ikke ligger inde med en silikoneform som min: brug din fantasi og lav geléen, som du har lyst til; den kan sagtens bruges som et helt almindeligt lag på kagens top, eller du kan fylde lave den som små halvkugler. Kagen kan også sagtens være bar (den smager også helt fantastisk uden gelé) Kagen er faktisk forholdsvis simpel, så det er bare at komme i gang! (Hvis du ikke kan opstøve solbær, kan du sagtens bruge et andet bær).

Solbærcheesecake med lakrids og hvid chokolade

Solbærgelé til spiral

  • 250 gram solbær
  • 1,5 dl vand
  • 5 spsk sukker
  • saften fra en lille citron
  • 3 blade husblas

Lakridskiksebund

  • 200 gram digitstivekiks
  • 75 gram smør
  • 3 tsk lakridspulver

Cheesecake

  • 3 blade husblas
  • 150 gram Philadelphia
  • 100 gram sukker
  • saften fra en citron
  • 1 dl af solbærgeléen (stuetemperatur)
  • 150 gram hvid chokolade
  • 150 ml piskefløde

Pynt

  • Skovsyre
  • Rosenblade
  • Hvide chokoladeperler (Valrhona)

Solbærgelé til spiral

  1. Udblød husblassen i koldt vand. Bring solbær, sukker, citronsaft og vand i kog i en kasserolle. Lad det koge i cirka 15 minutter. Sigt solbærsaften over i en skål, vrid husblassen fri for vand og rør den du i den varme saft. Du vil cirka stå tilbage med 2 dl solbærsaft, gem 1 deciliter til cheesecakefyldet, og hæld cirka en deciliter i en spiralformet silikoneform (hvis du ikke ejer sådan en, kan du eventuelt fylde geléen i kugleforme, eller blot hælde den ud over kagen til sidst). Stil formen på køl imens du laver kagen.

Lakridskiksebund

  1. Knus kiksene til krummer ved at komme dem i en pose og banke dem med en kagerulle. Tilsæt lakridspulveret og rør rundt.
  2. Smelt smørret i en lille gryde, og hæld det herefter i kikseblandingen og rør rundt igen.
  3. Placer en mousse- eller kagering (16 centimeter) på en plade med bagepapir (gerne en, der kan gå i fryseren), for eventuelt med kageplast, og fordel kiksemassen heri – kom eventuelt massen lidt op ad kanterne, hvis du som jeg godt kan lide det udtryk. Sørg for, at presse bunden godt med dine fingre. Kom bunden på køl imens du laver fyldet.

Cheesecake

  1. Udblød husblassen i koldt vand i mindst 10 minutter. Pres din citron og varm solbærsaft og citronsaft op sammen i en lille gryde. Når den er lige under kogepunktet tages gryden af varmen, husblassen vrides fri for vand og røres ud i den varme saft. Lad den køle af til håndvarm.
  2. Philadelphia og sukker piskes let og luftigt i en skål.
  3. Smelt den hvide chokolade i en skål over vandbad, og vend den herefter forsigtigt i ostefyldet. Tilfør herefter den håndvarme saft, og arbejd den ind i ostefyldet til massen er homogen og glat.
  4. Pisk fløden til let skum ? pas på ikke at overpiske den. Vend den herefter i ostemassen til denne er glat.
  5. Fordel fyldet oven på lakridskiksebunden og sæt kagen i køleskabet i 3-4 timer eller natten over ? skal den serveres hurtigt, kan du som sagt sætte den på frys i et par timer.
  6. Når kagen har sat sig, tages den ud af kageringen. Placér den gerne frossen på det fad, du gerne vil serverer den på, den er meget lettere at flytte rundt med, når den er helt kold.
  7. Pres din solbærgelé ud af silikoneformen og placér den på kagens top. Pynt kagen sol, du har lyst til. Jeg har pyntet min med Valrhonas chokoladeperler, tørrede rosenblade og skovsyre.

8 kommentarer

  • Thea

    Hej,
    Vil man kunne undlade den hvide chokolade? 🙂

    Bedste hilsner
    Thea

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • juulielykke@hotmail.com

      Kære Thea,

      beklager det sene svar! Jeg har desværre ikke prøvet, men det kan sagtens lade sig gøre at lave ubagt cheesecake uden chokolade, jeg har dog ikke de korrekte forhold på ingredienserne til at kunne give dig en opskrift 🙂

      Mvh

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ditte albertsen

    Hej
    Jeg har en springform der er 26 cm. Skal jeg så gangenopskriften op?

    Vh Ditte

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • juulielykke@hotmail.com

      Hej Ditte! Ja, det ville jeg gøre 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Christinna

    Hej, vil lige høre om man kan bruge en mindre mængde husblas, har før lavet cheesecake uden husblas nemlig, da jeg godt syntes konsistensen kan blive meget fast med husblas?

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • julielykke1256

      Hej Christinna!

      Jeg tænker det også er din komementar på Instagram – jeg vil mene det er for risikabelt at skrue ned på mængden af husblas – du risikerer, at kagen ikke kan bære sig selv. Du kan eventuelt forsøge at tilføje en smule mere letpisket flødeskum og reducere mængden af husblas, men jeg kan desværre ikke garantere for resultatet..

      Venlig hilsen Julie 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ditte

    Hej
    Kan du uploade et foto af spiral formen , som du bruger eller linke til den på netttet.? Jeg har ikke held med at finde den
    Tak, venligst Ditte

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • julielykke1256

      Hej med dig DItte!

      Jeg ved ikke, om formen kan købes online, men min er købt i Kunst og Køkkentøj i Aarhus, og hedder ‘Tourbillon’, og er fra Silikomart 🙂

      Håber det hjælper dig!

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Birchermüsli