Vaniljeflødeboller

Klassiske flødeboller går man ikke galt i byen med! Denne version består af cookielignende bund med brun farin og en luftig og lækker skum med vanilje overtrukket med chokolade og pyntet med det, jeg lige havde i køkkenskabet. De kan varieres på tusinde måder, og er et hyggeligt weekendprojekt med børnene eller veninderne. De kan holde sig rigtig længe på køl, og er så fine at give som en værtindegave. Opskriften rækker til 10-12 store flødeboller, men hvis du hellere vil lave miniflødeboller stikker du blot mindre bunde ud, og så er der lidt flere der kan få glæde af dem. Det er bare at komme i gang!   

Vaniljeflødeboller

Bunde

  • 75 g blødt smør
  • 150 g brun farin
  • 1 æg
  • 150 g hvedemel
  • 1/2 tsk havsalt

Vaniljeskum

  • 110 gram sukker
  • 60 gram glukosesirup
  • 15 ml vand (1 spsk)
  • kornene fra 1 vaniljestang
  • 75 gram æggehvider
  • 1,5 spsk sukker

Chokoladeovertræk

  • 300 g chokolade efter efter eget valg (jeg lavede både med lys og mørk)

Pynt

  • Frysedetørrede hindbær
  • Sølvstøv
  • Pistachienødder

Bunde

  1. Kom smør (stuetemperatur) og brun farin i en skål og pisk det sammen.
  2. Tilsæt ægget og pisk igen.
  3. Rør mel og salt i.
  4. Fordel cookiedejen på en bageplade med bagepapir så den har en tykkelse på cirka 1/2-1 centimeter (jo tyndere jo bedre, hvis du spørger mig).
  5. Bag bunden i 10 minutter ved 200 grader.
  6. Tag bunden ud stik bunde ud på bunden ? størrelsen bestemmer du selv ? mine havde cirka en diameter på 4-5 centimeter. Lad bundene køle helt, inden du kommer skum på.

Vaniljeskum

  1. Kom æggehvider og 1 spsk sukker i en skål og pisk det stift.
  2. Flæk vaniljestangen i to og skrab kornene ud.
  3. Kom sukker, glukosesirup, vand og vaniljekorn i en gryde og bring det i kog - brug et sukkertermometer til at holde øje med temperaturen.
  4. Lad massen nå en temperatur på 117 grader.
  5. Når sukkermassen har nået sin temperatur hældes denne ned i æggehviderne i en tynd stråle imens der piskes med en elpisker. Pisk videre, indtil skummet er sejt og fast (vær tålmodig her ? det tager normalt omkring 10 minutter inden min når den rette konsistens ? hvis du er utålmodig, vil dine flødeboller klaske sammen).
  6. Kom skummet i en sprøjtepose med en rund tyk, og sprøjt den ud på de afkølede bunde. Lad flødebollerne hvile cirka en time inden de overtrækkes med chokolade.

Chokoladeovertræk

  1. Smelt chokoladen, og temperer den.
  2. Fyld den smeltede chokolade over i en skål el. lign. og dyp flødebollerne i den tempererede chokolade ? sørg for at dryppe den af, så flødebollerne ikke får ?fødder?.
  3. Pynt med hvad du godt kan lide: Jeg pyntede mine med frysetørrede hindbær, hindbærpulver, sølvglimmer og hakke pistacienødder.
  4. Opbevar flødebollerne køligt.

Pynt med hvad du godt kan lide: Jeg pyntede mine med frysetørrede hindbær, hindbærpulver, sølvglimmer og hakke pistacienødder. Opbevar flødebollerne køligt.