Mælkechokoladecookies med dumle og havsalt

Man kan aldrig prøve for mange variationer af cookies, vel? Disse er lavet med mælkechokolade, dumle og havsalt. Bag dem til en, du holder af (eller spis dem selv). Opskriften giver cirka 8 store cookies.

Mælkechokoladecookies med dumle og havsalt

  • 70 gram smør
  • 70 gram brun farin
  • 55 gram sukker
  • 1 lille æg
  • 100 gram mel
  • 25 gram usødet kakaopulver
  • 1/4 tsk natron
  • 1 tsk bagepulver
  • 1/2 tsk salt
  • 6-8 dumle
  • 75 gram mælkechokolade
  • 50 gram saltede peanuts
  1. Start med at blande blødt smør, sukker og brun farin. Sørg for, at det hele er godt blandet sammen med en elpisker. Tilsæt herefter ægget og bland sammen endnu en gang. Tilsæt alle de tørre ingredienser (sigtet) (undtagen chokolade og Dumle) og få det hele samlet til en homogen masse. Hak til sidst din chokolade og fordel denne og de saltede peanuts i dejen. Lad gerne din cookiedej hvile inden du går i gang med at bage. Hvis du kun har en time, så giv dem det, men hvis de får et døgn bliver de endnu bedre!

  2. Tænd ovnen på 175 grader almindelig ovn. Form små klumper af cookiedejen og lad hver cookie veje 65 gram (de vil få en diameter på cirka 8-9 centimer). Form små kugler af cookiedej rundt om en halv Dumle og placér dem på en bageplade beklædt med bagepapir ? Tryk dem en smule flade. Sørg gerne for, at dine cookies ikke ligger for tæt ? jeg vil sige allerhøjest 6 på en bageplade og gerne færre. Jeg placerede en ekstra kvart Dumle på toppen af mine cookiekugler. Bag dine cookies i 13 minutter, lad kagerne køle en smule af på bagepladen, og før dem herefter over på en rist. Lad kagerne køle af på en rist.