Cupcakes med kanel, karamel og brændt marengs

Karamel, kanel og brændt marengs - en dejlig, krydret efterårscupcake! Opskriften kræver, at du har noget dulce de leche liggende (eller at du laver noget i forvejen - kog blot en dåse kondenseret mælk i 4 timer helt tildækket af vand - så er der lækker karamel).

Cupcakes med kanel, karamel og brændt marengs

Streusel

  • 40 gram hvedemel
  • 70 gram sukker
  • 1/2 tsk salt
  • 1 tsk kanel
  • 40 gram smør (stuetemperatur)

Kanelcupcakes

  • 60 g smør
  • 100 g farin
  • 80 gram hvidt sukker
  • 180 g mel
  • 2 spsk stødt kanel
  • 1/2 tsk salt
  • 1 tsk bagepulver
  • 2 dl kærnemælk

Dulce de leche

  • En dåse kondenseret mælk

Brændt marengs

  • 50 gram æggehvide (stuetemperatur)
  • 50 gram sukker
  • 50 gram flormelis

Streusel

  1. Kom alle ingredienserne i en skål og arbejd det sammen med fingrene til massen har konsistens som vådt sand. Fordel den på en bageplade og bag den i 5 minutter ved 200 grader. Lad den køle af, imens du laver dine cupcakes.

kanelcupcakes

  1. Start med at tænde ovnen på 175 grader. Smelt smøret i en lille kasserolle. Kom den smeltede smør i en skål sammen med farin og sukker og pisk det til en luftig masse. I en anden skål blandes sigtes alle de tørre ingredienser og blandes godt sammen. Hæld dem i sukkerblandingen og bland det kort sammen. Under piskning tilsættes kernemælken lidt efter lidt. Stop med at piske, når dejen er homogen. Fordel dejen i 12 muffinsforme - fyld dem kun lidt over halvvejs med dej, da de hæver en del. Drys en smule streusel ovenpå dine cupcakes, og bag dem i cirka 15 minutter - eller indtil de er gyldne (og der ikke sidder dej på en kniv, når du stikker den i). Lad dem køle af.

Brændt marengs

  1. I en skål piskes æggehviderne stive (sørg for at både piskeris og skål er helt rene, og at æggehviderne er stuetemperatur). Når æggehviderne er skummende og hvide, tilsættes sukkeret lidt efter lidt. Pisk marengsen til den danner stive, luftige, hvide toppe, og stop så med at pisk! Du ønsker at piske luft ind i marengsen, men pisker du for længe, vil du piske den ud igen. Sigt flormelissen ned i marengsen og vend den forsigtigt rundt til alt er blandet sammen. Kom marengsen i en sprøjtepose med en rund tyl, så den er klar til at sprøjte på toppen af dine cupcakes.
  2. Skær med en kniv et hul i midten af din cupcake. Kom dulce de leche i en sprøjtepose og fyld dine cupcakes med dulce de leche. Sprøjt marengsen på kagerne, rul resterne af dit streusel på kanten af marengsen og brænd den herefter med en gasbrænder til den får en gylden farve. Dine cupcakes er nu klar til servering!