Mælkechokoladetærte med hasselnøddepraliné og passionsfrugt

 

Mælkechokolade, hasselnødder og passionsfrugt er en glimrende kombination! Denne tærte tager lidt tid at lave, men til gengæld slipper du helt for at bage nogle af delene.

Mælkechokoladetærte med hasselnøddepraliné og passionsfrugt, 8-10 personer


Sprød bund

130 g digestivekiks 70 g cornflakes 110 g mælkechokolade en smule salt
  1. Kom kiks og cornflakes i en minihakker og mal det til fine krummer. Har du ikke en minihakker, kan du komme det i en plastikpose og banke det med en kagerulle.
  2. Smelt chokoladen over vandbad, og vend i kikseblandingen.
  3. Placér et stykke bagepapir på et skærebræt, og placér herefter en kagering (Ø20 cm) på bagepapiret.
  4. Kom kiksefyldet i ringen, og pres med hjælp fra et glas kiksemassen ud til siderne. Lad gerne kanten på kiksebunden være lidt ujævn. Sæt bunden på frys, imens du laver karamellen.

Karamel

150 sukker 40 g vand 100 g fløde 40 g glukosesirup 40 g smør en smule salt
  1. Kom sukker, vand og glukosesirup i en gryde og varm det op til 180 grader. Det tager lidt tid.
  2. Når sukkermassen har nået 180 grader, tages gryden af varmen.
  3. Hæld af et par omgange fløden i sukkeret under piskning.
  4. Tilsæt smør og lad det smelte.
  5. Karamellen skal nu have en temperatur på cirka 100 grader – har den ikke det, kan du sætte den kort tilbage på varmen.
  6. Smag til med salt.
  7. Hæld den varme saltkaramel i bunden af kagen, og stil den på køl til karamellen har sat sig.

Hasselnøddepraliné

150 g hasselnødder 100 g sukker 150 g mælkechokolade
  1. Rist hasselnødderne ved 200 g i 5-10 minutter.
  2. Lad nødderne køle af, og gnub skallerne af.
  3. Kom sukkeret i en gryde, og smelt det til gyldent karamel ved middelvarme.
  4. Hæld hasselnødderne i karamellen, rør rundt, og tag straks af varmen.
  5. Hæld massen ud på et stykke bagepapir, drys med en smule salt og lad det køle af.
  6. Hak massen groft, og kom den herefter i en effektiv minihakker.
  7. Mal hasselnødderne til en nøddesmør (det tager nogle minutter).
  8. Smelt chokoladen over vandbad og tilsæt nøddesmørret. Rør det hele sammen.
  9. Hæld pralinén ovenpå den afkølede karamel, og sæt kagen tilbage i fryseren.

Mælkechokoladeganache med passionsfrugt

220 g mælkechokolade 90 g fløde 30 g passionsfrugtssaft (jeg har tømt indholdet fra 5 passionsfrugter og kogt det op med 1 spsk sukker, hvorefter saften er siet fra)
  1. Kom 200 g finthakket chokolade i en skål.
  2. Kom fløde og passionsfrugtssaft i en gryde, og varm det op til lige under kogepunktet.
  3. Hæld fløden over chokoladen, og lad det stå i to minutter.
  4. Rør energisk i skålens midte med en dejskraber, til ganachen samler sig og bliver blank.
  5. Hæld ganachen på den afkølede hasselnøddepraliné, og sæt atter kagen på køl.

Mælkechokoladecremeux

0,5 blad husblas 70 gram mælkechokolade 1 æggeblommer 10 gram sukker 80 ml piskefløde
  1. Hak chokoladen fint og kom den i en skål.
  2. Varm fløden op til lige under kogepunktet i en lille gryde.
  3. Pisk ganske kort æggeblommer og sukker sammen i skål.
  4. Hæld den varme fløde i æggesnapsen, rør rundt og hæld det hele tilbage i gryden igen.
  5. Varm ved svag til middel varme blandingen op til 84 grader under konstant omrøring.
  6. Sigt den 84 grader varme creme, tilsæt husblas, rør rundt og hæld cremen over chokoladen. Rør rundt til cremeuxen samler sig og bliver helt blank.
  7. Hæld cremen i en spiralform (jeg bruger Silikomarts Toubillon). Sæt spiralen i fryseren, og lad den fryse til næste dag.
  8. Fjern spiralen fra formen, og placér den midt på kagen.
  9. Pynt kagen med spiselige blomster, cremeux og chokoladeperler. Jeg har brugt min opskrift på karamelcremeux til at pynte på min kage, du kan finde opskriften her.