Lagkage med hasselnøddemarengs og mokkamousse med hvid chokolade

Verdens bedste fudge med amarenakirsebær og rålakrids

Jeg elsker, elsker, elsker fudge. Det er uden tvivl min yndlingskonfekt (hvis man kan kalde den for konfekt) – i hvert fald mit yndlings juleslik. Du kan altid lave din fudge i en klassisk udgave uden smag, men jeg foretrækker at lege en smule med det. Jeg har før udgivet en opskrift med valnødder, tranebær og havsalt, som også er helt fantastisk! (Du kan finde opskriften her) Denne er med amarenakirsebær og rålakrids – en genial kombination, hvis du spørger mig. Det er så nemt at lave (mest, hvis du har et sukkertermometer) men det kan også sagtens lykkes uden. Nb: de ryger VIRKELIG hurtigt, så er i måske en familie med en sød tand ville jeg lave en dobbeltportion – du kan eventuelt lave halvdelen med kirsebær og lakrids og den anden med vanilje, chokolade, pistachie – hvad end du godt kan lide!


Verdens bedste fudge med amarenakirsebær og rålakrids

  • 1 dåse kondenseret mælk
  • 450 g sukker
  • 120 g smør
  • 1½ dl mælk (jeg brugte skummet)
  • 150 gram amarenakirsebær (drænede)
  • 1 tsk rålakrids (med top hvis du elsker lakrids)

Sådan gør du:

  1. Kom kondenseret mælk, sukker, smør og mælk i en gryde (mellemstørrelse) og bring det i kog.
  2. Kog karamellen ved middel til høj varme under hyppig omrøring til at massen når en temperatur på 115 grader, og er blevet en lille smule mørkere. Ejer du ikke et sukkertermometer, kan du når karamellem har kogt i cirka 15 minutter tage en smule af karamellen på en ske og komme den i koldt vand – kan du samle karamellen til en klump med dine fingre, så er den færdig, og hvis ikke, så giv den et par minutter mere.
  3. Hæld den 115 grader varme karamelmasse i en skål og pisk den med håndpisker eller på røremaskine i ca. 10 minutter ved medium hastighed (røremaskine).
  4. Si kirsebærsaften fra kirsebærerne, men gem den, for den er GOD! Hak kirsebærene groft.
  5. Når karamellen er pisket i 10 minutter røres kirsebærene i sammen med rålakridsen
  6. Fordel massen på et stykke bagepapir og gør, så vidt muligt, massen firkantet – så går mindst til spilde i sidste ende. Du kan gøre din fugde så høj, som du ønsker – jeg foretrækker en højde på 1,5 centimeter.
  7. Stil din fudge på køl i 2-3 timer (eller frys i en times tid eller to). Herefter kan du skære små fine stykker fudge ud, der er klar til servering.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Lagkage med hasselnøddemarengs og mokkamousse med hvid chokolade