Gul sommerlagkage med passion, citron og vanilje

Skillet cookie med miso og peanutbutter

Hvad er bedre end en cookie? En kæmpe skillet cookie! Måske lyder kombinationen sær, og måske har du aldrig hørt om miso, men du kan godt så frøene til det bekendskab, for miso kan bruges både i det salte og det søde køkken. Miso er fermenterede sojabønner, og giver en saltet smag til den søde cookiedej, som man ikke helt kan placere, men som virkelig fungerer! Jeg køber miso hos en orientalsk købmand.

Skillet cookie med miso og peanutbutter, 8 personer

2 æg (stuetemperatur)
220 g blødt smør
150 g sukker
170 g brun farin
3 tsk hvid miso
2 æg (stuetemperatur)
260 g mel
1 tsk salt
1 tsk bagepulver
1 tsk vaniljepasta – alternativt 2 tsk vaniljesukker
200 g chokolade – jeg bruger mørk og lys
100 g peanutbutter (kan undlades)
En god vaniljeis til servering

Fremgangsmåde

  1. Tænd ovnen på 175 grader almindelig ovn.
  2. Pisk smør, sukker, brun farin og miso sammen i cirka 3 minutter.
  3. Tilsæt æggene et ad gangen, og pisk til dejen er homogen.
  4. Sigt og tilsæt de tørre ingredienser – pisk til dejen igen er ensartet.
  5. Hak og tilsæt chokoladen.
  6. Smør en støbejernspande ( Ø24) med smør – alternativt kan du bruge en springform.
  7. Fyld halvdelen af cookiedejen i panden.
  8. Kom tesskeer af peanutbutter på den ene halvdel.
  9. Dæk peanutbutteren med den sidste halvdel af cookiedejen.
  10. Bag cookiekagen i 25-35 minutter – cookien skal være sat i kanten, men må gerne virke ubagt i midten. Husk at bagetiden er vejledende, så hold øje med din cookiekage.
  11. Lad kagen køle af i en times tid inden den serveres – jo længere tid du venter/jo koldere temperatur cookien køles af i, jo mere vil den sætte sig. Jeg kan godt lide, at den virker en smule rå og blød.
  12. Server med en god vaniljeis.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Gul sommerlagkage med passion, citron og vanilje