Gr├Žskargranola

Hvordan tilpasser man sin granola til efteråret? Man laver den med græskar. Denne går perfekt til kanel, æble og karamel og passer så fint ind under årstiden. Jeg har brugt hjemmelavet græskarpure til granolaen - det kan virke en smule tidskrævende, men puréen kan bruges til flere ting: i pastaretter, i cupcakes og i pandekager, så det er langt fra spildt arbejde.

Græskargranola

Græskarpuré

  • 1 hokkaido-græskar

Granola

  • 175 gram grovvalsede havregryn
  • 50 gram brun farin
  • 1 tsk kanel
  • 1 tsk muskatnød
  • 1 tsk kardemomme
  • 75 gram græskarpuré
  • 2 spsk kokosolie (eller anden smagsneutral olie)
  • 2 spsk ahornsirup (honning eller agave kan også bruges)
  1. Skær græskaret over, udhul den.
  2. Placér hver halvdel med skindet op ad og bag dem på en bageplade beklædt med bagepapir i 1 times tid ved 200 grader.
  3. Skrab indholdet ud med en ske og kør det igennem blenderen et voila: græskarpuré.
  4. Bland havregryn, brun farin og krydderierne sammen i en skål.
  5. Tilsæt græskarpuré, kokosolie og ahornsirup og rør rundt.
  6. Fordel granolaen på en bageplade med bagepapir uden at sprede den for meget ud, der må gerne være store klumper i. Bag granolaen i ovnen ved 160 grader i 45 minutter.
  7. Rør rundt i granolaen hvert 15. minut for at få det hele bagt ordenligt med. Lad Granolaen køle af.
  8. Spis den på din morgengrød <3