Skovbærcheesecake med knasende peanutbund og skovbærganache



Skovbærcheesecake med knasende peanutbund og skovbærganache

Peanutbund
- 200 gram karamelchokolade (jeg brugte Callebauts Gold, men den kan erstattes af den chokolade, du foretrækker)
- 100 gram peanutbutter
- 60 gram peanuts
- 50 gram cornflakes
- en smule salt
Skovbærsirup
- 600 g skovbær (frosne)
- Saft fra 2 citroner
- 1 dl sukker
- 2 blade husblas
Skovbærganache
- 200 gram hvid chokolade
- 50 ml af skovbærsiruppen
- 50 ml piskefløde
Skovbærcheesecake
- 200 ml af skovbærsiruppen
- 6 blade husblas
- 300 gram Philadelphia
- 200 gram sukker
- 300 gram hvid chokolade
- 300 ml piskefløde
Peanutbund
- Smelt chokoladen i en skål over vandbad. Tag skålen af varmen og rør peanutbutter i. Vend hakkede peanuts, cornflakes og salt i chokoladen. Placér en kagering (20-22 cm i diameter) på et skærebræt med bagepapir, kom eventuelt kageplast rundt i kanten, og fordel chokolademassen heri. Sæt bunden i fryseren, mens du laver det næste lag.
Skovbærsirup
Udblød husblas i koldt vand i 10 minutter. Kom skovbær, citronsaft og sukker i en lille gryde og varm det op til kogepunktet. Lad det simre i i fem minutter og tag det herefter af varmen. Si saften ned i en skål og kom den udblødte husblas heri. Stil den til side - den skal bruges til både ganache og ostefyld.
Skovbærganache
- Smelt chokolade i en skål over vandbad, og tag skålen af varmen. Bring fløde og skovbærsirup til kogepunktet i en gryde, og hæld det over chokoladen. Rør rundt i midten af skålen med en dejskraber, til ganachen samler sig og bliver smuk og blank - den kan godt virke til at ville skille en smule, men bliv blot ved - den skal nok blive blank. Fordel ganachen oven på den kolde chokoladebund og stil den tilbage i fryseren.
Ostefyld
- Udblød husblassen i koldt vand i mindst 10 minutter. Varm skovbærsirup op i en lille gryde. Når den er lige under kogepunktet tages gryden af varmen, husblassen vrides fri for vand og røres ud i den varme saft. Lad den køle af til håndvarm. Pisk Philadelphia og sukker let og luftigt i en skål. Smelt den hvide chokolade i en anden skål over vandbad, og vend den herefter forsigtigt i ostefyldet. Tilfør herefter den håndvarme sirup, og arbejd den ind i ostefyldet til massen er homogen og glat. Pisk fløden til let skum ? pas på ikke at overpiske den. Vend den herefter i ostemassen til denne igen er glat. Fordel det meste af fyldet oven på skovbærganachen. Hvis du ønsker at pynte din kage med moussebomber, kan en smule af ostefyldet hældes i silikoneforme - husk blot, at din fryser skal kunne fryse rimelig koldt, før at de kan komme pænt ud af formene. Sæt kagen i fryseren i mindst fire timer og helst natten over.
Pynt til kagen: Friske hindbær, cremeux (find link til opskrift længere oppe) og skovsyre
Jeg har smeltet noget Callebaut Gold, rørt en smule frysetørret solbær i og fordelt det ud på et stykke kageplast. Herefter har jeg med en skarp kniv skåret geometriske former ud og placeret dem på kagen.