Fudge med butter pecan og havsalt: verdens bedste konfekt

     Nu har jeg efterhånden nævnt et par gange, at fudge er min yndlingskonfekt eller juleslik - som i UDEN tvivl. Det smager så fantastisk, og meget bedre, når du laver det selv! Jeg tror endda også, at denne version med butter pecan og havsalt er min nye favoritversion. De har den perfekte balance mellem sødme, fedme og salt - helt perfekt! Jeg LOVER, at du får nogle fantastiske reaktioner, hvis du serverer disse til julehyggen.

Verdens bedste fudge med butter pecan og havsalt

Butter pecan

50 gram smør 100 gram pecannødder 50 gram brun farin Smelt smørret til brun smør på en pande. Når smørret er brunet tilsættes den brine farin. Rør det sammen og tilsæt pekannødderne. Rør det hyppigt rundt ved middelvarme i cirka 10 minutter - eller indtil du kan se, at smør/sukkermassen begynder at sidde fast på nødderne. Lad dem køle af imens du laver din fudge.

Fudge

  • 1 dåse kondenseret mælk
  • 450 g sukker
  • 120 g smør
  • 1½ dl mælk (jeg brugte skummet)
  1. Kom kondenseret mælk, sukker, smør og mælk i en gryde (mellemstørrelse) og bring det i kog.
  2. Kog karamellen ved middel til høj varme under hyppig omrøring til at massen når en temperatur på 115 grader, og er blevet en lille smule mørkere. Ejer du ikke et sukkertermometer, kan du når karamellem har kogt i cirka 15 minutter tage en smule af karamellen på en ske og komme den i koldt vand – kan du samle karamellen til en klump med dine fingre, så er den færdig, og hvis ikke, så giv den et par minutter mere.
  3. Hæld den 115 grader varme karamelmasse i en skål og pisk den med håndpisker eller på røremaskine i ca. 10 minutter ved medium hastighed (røremaskine).
  4. Når karamellen er pisket i 10 minutter, vendes pekannødderne i med en dejskraber - du kan vælge at hakke nødderne en smule, eller du kan komme dem i hele - jeg gjorde det sidste - det giver et flot snit på dine stykker. Smag til med saltflager.
  5. Fordel massen på et stykke bagepapir og gør, så vidt muligt, massen firkantet – så går mindst til spilde i sidste ende. Du kan gøre din fugde så høj, som du ønsker – jeg foretrækker en højde på 1,5 centimeter.
  6. Stil din fudge på køl i 2 timer (eller frys i en times tid). Herefter kan du skære små fine stykker fudge ud, der er klar til servering.