Æblecrumblekage med marcipan

Jeg ved godt, at det ikke ligefrem er efterår udenfor, men jeg vil altså slå et slag for, at man kan spise æblekage året rundt! Denne kage er fantastisk, og kan smækkes sammen på 1,5 time, hvis du skal bruge lidt sødt til kaffen. Spis kagen med en fuldfed creme fraiche, og servér den for nogle, du holder af.

Æblecrumblekage med marcipan, 8-10 personer


Mazarinkage

150 g sukker 150 g smør - stuetemperatur 3 æg - stuetemperatur 150 g marcipan 75 g mel 75 g hvid chokolade - kan undlades 2 syrlige æbler

Crumbletop

50 mel 20 g havregryn 50 g sukker 60 g smør (koldt smør skåret i tern)
  1. Tænd ovnen på 175 grader almindelig ovn.
  2. Riv marcipanen groft og kom den i en skål med sukker og smør.
  3. Pisk det sammen.
  4. Pisk æggene i et ad gangen til dejen er homogen.
  5. Vend til sidst melet i efterfulgt af chokoladen, og fordel dejen i en smurt springform eller kagering (Ø20 cm)
  6. Skær æblerne i tern og fordel dem ovenpå dejen - tryk det en smule ned i dejen.
  7. Pisk alle ingredienserne sammen til din crumble - der må gerne være klumper i dejen (det smager rigtig godt)
  8. Fordel crumblemassen ovenpå kagen, så æblerne er dækkede.
  9. Bag kagen i ovnen i 50-60 minutter - bagetiden kan varierer fra ovn til ovn, så hold øje med kagen - du skal kunne stikke en tandstik i kagen, og tage den op uden der sidder rå dej på.
  10. Lad kagen køle en smule af, og spis den lun med en fed creme fraiche til (eller flødeskum, eller vanilje is eller...)