Chokoladekage med mørk chokolademousse og kirsebær

En chokoladekage til dem, der elsker kombinationen af mørk chokolade og bær. Jeg var så heldig at finde kirsebær i min lokale Rema1000, men hvis ikke du kan skaffe det, kan du erstatte den med et andet: hindbær ville eksempelvis også fungere perfekt til den mørke chokolade.

Cheesecake med gulerodskagebunde og ananas

Min yndlingsskærekage er uden tvivl gulerodskage, og jeg elsker alle versioner af den. Her er den kombineret med en anden yndlingskage: cheesecake! Den syrlige cheesecake fungerer så godt med den krydrede gulerodskage – og så bliver den bestemt ikke værre af, at der er en smule ananasmarmelade med i herligheden!

Passionsfrugtslagkage med timian og mandler

Jeg serverede denne passionsfrugtskage med timian og mandler for mine veninder til min fødselsdag: en sej mandelbund, hvid chokoladeganache med timian og en syrlig passionsfrugtsmousse. Pyntet med en krone af hvid chokolade – ret perfekt til en 25-års fødselsdag. Kagen var et hit og smagene fungerer virkelig fantastisk. Lad dig ikke skræmme af timian, det smager fantastisk, men det kan udelades, hvis du ikke er til det! For gæsternes skyld valgte jeg ikke at skære i kagen før den blev serveret, så snittet har jeg ikke et billede af, men den var fin: tre lag af sejt, blødt, syrligt og sødt. Hvis du ikke ejer en silikoneform til kagen, kan du sagtens støbe den i en springform eller en kagering...

Banankage med karamelliseret hvid chokolademousse

En af de mest populære opskrifter på bloggen trængte altså til en lille make-over, så her er den nye version af banankagen med karamelmousse: den her gang med ekstra meget karamel: karamelliserede bananer, karamelliserede valnødder og karamelliseret hvid chokolade. Karamelliseret hvid chokolade er helt ærligt, så lækkert! (og en god erstatning, hvis man ikke har råd til callebauts, valrhonas eller summerbirds karamelchokolade. Prøv det, det er slet ikke så svært.