Couscoussalat er perfekt som tilbehør til, ja, stort set alt! For det første er couscous ekstremt billigt, og for det andet så tager det (modsat brune ris, eksempelvis) kun 5 minutter at tilberede. Jeg bruger som sagt couscous i salater på samme måde som jeg ville bruge hele kerner, quinoa og bulgur. I denne salat er det blevet smækket sammen til en mellemøstlig-inspireret salat, der går GLIMRENDE til falafler, grøn salat og hummus (især denne).

Jeg er svært glad for de købegranolaer, hvor sukkeret får det hele til at samle sig i små søde klumper af lykke. Så glad, at jeg et utal af gange har forsøgt at efterleve det i mit eget køkken – dog uden held. Jeg faldt dog tilfældigvis over en opskrift på ‘rawnola’ den anden dag, og ud af den idé kom ingredienslisten til denne glutenfrie, bagte granola. Den smager så(!) syndigt, men er et langt bedre alternativ til dem, man køber i butikkerne. Jeg vil faktisk gå så langt som til at sige, at det er den bedste, jeg nogensinde...

Jeg har endnu til gode at høre nogen udtale, at de ikke bryder sig om hummus. Det er så simpelt, men så godt. Jeg elsker kikærtehummus, men eftersom mit skab efterhånden led under det faktum, at jeg hamstrede dåser af forskellige slags bønner størstedelen af de gange, jeg handlede ind, tænkte jeg, at det var på tide at prøve få nogle af dem brugt. Jeg har lavet denne hummus med cannellinibønner – bønner, man vist ser oftest i det italienske køkken, men jeg tænker at butterbeans (eller limabønner – kært barn har mange navne) giver nogenlunde samme resultat. Jeg forsøgte...

  Siden Emma Martiny smed disse romkugler ud på de sociale medier, har jeg haft lyst til at prøve dem. Jeg har én gang før forsøgt mig med bønnebrownies, hvilket bestemt ikke var nogen succes. Det smagte af bønner – på den lede dåsemåde. Jeg var derfor (mildest talt) ret skeptisk, men det er altså slet ikke tilfældet med disse – de smager fantastisk(!), og er lavet på de skønneste, sunde ingredienser: en masse protein fra bønnerne og ingen blodsukkergalop over raffineret sukker – jeg spiste dem i hvert fald med god samvittighed!

En citrusdrøm af en tærte. Sprød mørdej, syrlig citroncreme og sød italiensk marengs. Vi kan kalde det noget af en lørdagssucces, og så pynter den så fint på et gæsteomringet kagebord. Opskriften minder om den klassiske Tarte au citron, dog er cremen heri ikke bagt og indeholder ikke fløde (jeg ved ikke, om det var et underbevidst forsøg på, at få den til at lyde sund). Mørdejsportionen er til 2 bunde (til en 20 centimeters tærteform). Frys den ene halvdel ned og brug den til en anden god gang – eller en anden god tærte.