Cookies med mørk chokolade, tranebær og peanuts

Cookies falder altid i god jord. Denne version forener salte peanuts, syrlige tranebær og sød chokolade i en cookie, der er sprød i kanten og blød i midten (som en cookie skal være, hvis du spørger mig).
Cookies med mørk chokolade, tranebær og peanuts
- 140 gram smør
- 145 gram brun farin
- 110 gram sukker
- 1 æg
- 240 gram mel
- 1 tsk bagepulver
- 1 1/2 tsk vaniljesukker
- 1/2 tsk natron
- 1 tsk salt
- 100 gram god (mørk chokolade)
- 70 gram tørrede tranebær
- 60 gram saltede peanuts
- Start med at piske smør, sukker og brun farin sammen i en skål. Tilsæt herefter ægget og pisk igen. Tilsæt alle de tørre ingredienser (med undtagelse af chokoladen, tranebærrene og nødderne). Hak til sidst chokolade og kom det i dejen sammen med de tørrede tranebær og nødderne. Lad gerne din cookiedej hvile en times tid i køleskabet, inden du går i gang med bagningen.
- Tænd ovnen på 175 grader almindelig ovn. Form små klumper af cookiedejen og lad hver cookie veje 60 gram. Placer klumpen af cookiedej på en bageplade beklædt med bagepapir ? de skal ikke trykkes flade ? det skal varmen nok sørge for. Sørg gerne for, at dine cookies ikke ligger for tæt ? jeg vil sige 5 eller 6 på en bageplade. Bag dine cookies i 15 minutter. Lad kagerne køle af på en rist.
Ingen kommentarer endnu