Hjemmelavede 'Rafaello' - hvid chokolade, mandler og kokos

Vaniljefudge med tranebær, ristede valnødder og havsalt

Det her er officielt min nye julekonfektfavorit! Jeg eeeeelsker det fudge, man kan få, når man blander bland-selv-slik. Som i virkelig, virkelig elsker! Dog kommer man tit ud for, at det kan være ‘tørt’, hvis det har været i butikken for længe. Og så er det godt, at det er endnu nemmere at lave selv. Det gode er, at du kan kombinere den klassiske, engelske fudge i uendelige kombinaitoner, og jeg kan garanterer, at de alle smager fuldstændig himmelsk. Den hér er dog min favorit ind til videre: Klassisk vaniljefudge med ristede valnødder og tranebær. Tilpas julet – tilpas blanding af sødme, surt og salt, af konfekt, knas og bid. Og så er fudge stort set bare at røre og piske – det kræver ikke det vilde udstyr, og jeg vil næsten påstå, at det ikke kan gå galt!

Vaniljefudge med tranebær og ristede valnødder

  • 1 dåse kondenseret mælk
  • 450 g sukker
  • 2 tsk vaniljepulver eller kornene fra 1 vaniljestang
  • 120 g smør
  • 1½ dl mælk (jeg brugte skummet)
  • 70 gram tørrede tranebær
  • 70 gram valnødder
  • 1 tsk havsalt (flagesalt, hvis du har)
  1. Tænd din ovn på 200 grader.
  2. Kom kondenseret mælk, sukker, vanilje, smør og mælk i en gryde (mellemstørrelse) og bring det i kog.
  3. Kog karamellen ved middel til høj varme under hyppig omrøring til at massen når en temperatur på 115 grader, og er blevet en lille smule mørkere. Ejer du ikke et sukkertermometer, kan du når karamellem har kogt i cirka 15 minutter tage en smule af karamellen på en ske og komme den i koldt vand – kan du samle karamellen til en klump med dine fingre, så er den færdig, og hvis ikke, så giv den et par minutter mere.
  4. Hæld den 115 grader varme karamelmasse i en skål og pisk den med håndpisker eller på røremaskine i ca. 10 minutter ved medium hastighed (røremaskine).
  5. Kom imens karamellen pisker dine valnødder på en en bageplade og rist dem i ovnen i 5-10 minutter.
  6. Hak nødderne groft.
  7. Når karamellen er pisket i 10 minutter røres de resterende ingredienser i: tranebær, de hakkede valnødder og havsalten. Rør det godt sammen.
  8. Fordel massen i en firkantet form foret med bagepapir: Jeg brugte en opbevaringskasse, der måler cirka 20×25, men stort set alt kan bruges, så længe det er firkantet – højden afhænger selvfølgelig af størrelsen. Jeg foretrækker en højde på 1,5 centimeter.

  9. Stil din fudge på køl i 2-3 timer (eller frys i en times tid eller to). Herefter kan du skære små fine stykker fudge ud, der er klar til servering.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Hjemmelavede 'Rafaello' - hvid chokolade, mandler og kokos