En ny favorit blev til i køkkenet den anden dag: en cremet vegetarisk pastaret med portobellosvampe, soltørrede tomater og frisk persille. Det er en af de retter, der kan smides sammen på cirka 20 minutter, så den har helt klart hverdagsfavorit-potentiale! Jeg brugte portobellosvampe til retten – det kunne have været hvilken som helst: champignon, karl-johansvampe, kantareller, østershatte eller en blanding af disse. Jeg brugte soltørrede tomater fra pose, da de suger væsken fra retten til sig – det er derfor ikke nødvendigt med dem i glas. Retten kunne sagtens laves med rigtig fløde, men jeg valgte en 4%.
[bloglovin_button] Det her er virkelig en del af himlen set fra et krydderiperspektiv. Saucen er lidt a la væltet krydderihylde med et indisk twist, og det både smager og dufter helt ubeskriveligt. Jeg ved ikke, om man kan købe færdiglavet masalapasta, men jeg vil helt klart anbefale at give det et skud med den hjemmelavede – det er super simpelt, og så er der bare et eller andet ved at have fremstillet den selv. Jeg valgte at lave vegetariske ‘kødboller’ til retten – de blev virkelig skønne! Krydderilisten er forholdsvis lang, men er du, som jeg, i den situation, at...
Det her er virkelig blevet en tøm-køleskabet-for-grøntsager-ret for mig. Nudler og grøntsager vendt i en lækker peanutsauce med et spejlæg på toppen. Så banalt og så lækkert. Jeg bruger de grøntsager, jeg nu har i køleskabet – i det her tilfælde var det grøn og gul peber, forårsløg, porre og hvidløg. Du kan sagtens tilføje kylling, hvis du ikke føler, at du bliver mæt af en vegetarisk ret (men det tror jeg nu, du gør af den her (-: )