Pistacieblondie-cheesecake med hvid chokolade, hyldeblomst og lime

Limemoussekage med hvid chokolade

Sprød kiksebund, fløjlsblød chokolademousse og syrlig lime gemt bag en skriggrøn skal af chokoladeglaze. Det er lækkert! Glaze er slet ikke så svært, som mange gør det til. Bevares, det kræver lidt øvelse, men det giver også bare noget ekstra til en kage. Du kan sagtens lave kagen uden glazen, hvis du ikke har mod på det. Pynt den som den er – den smager helt fantastisk på begge måder!

Limemoussekage med hvid chokolade

Kiksebund

  • 200 gram digistivekiks
  • 75 gram smør

Hvid chokolademousse

  • 2 blade husblas
  • 200 gram hvid chokolade
  • 1 æg
  • 1 æggeblomme
  • 2,5 dl piskefløde

Limemousse

  • 3 blade husblas
  • 100 ml limesaft
  • 100 g sukker
  • 200 ml piskefløde
  • 100 g græsk yoghurt

Glaze

  • 4 blade husblas
  • 110 g hvidt sukker
  • 100 g limesaft
  • 30 g glukosesirup
  • 120 g hvid chokolade
  • Eventuel grøn pastafarve

Kiksebund

  1. Knus kiksene til krummer ved at komme dem i en pose og banke dem med en kagerulle. Smelt smørret i en lille gryde, og hæld det herefter i kikseblandingen og rør rundt.

    Placer en mousse- eller kagering (16 eller 18 centimeter) på en plade med bagepapir (gerne en, der kan gå i fryseren), for eventuelt med kageplast, og fordel kiksemassen heri. Sørg for, at presse bunden godt med dine fingre. Kom bunden på køl imens du laver fyldet.

hvid chokolademousse

  1. Start med at udbløde husblassen i koldt vand i minimum 10 minutter. Smelt den hvide chokolade over vandbad, tag den af varmen og lad den køle af en smule. Pisk æg og æggeblomme i en skål over vandbad indtil massen tykner en smule og bliver helt glat (sørg for at have god kontrol over varmen, så du ikke laver røræg). Tag æggemassen af varmen og klem vandet let fra husblassen og opløs det i den varme æggeblanding under omrøring. Hæld herefter den smeltede chokolade i æggemassen ? stadig under omrøring til massen er homogen. Pisk fløden til let skum og kom den ? gerne af 3-4 omgange i chokolade/æggeblandingen indtil moussen er ensartet. Hæld moussen ud over kiksebunden. Stil kagen i fryseren i en time eller to inden du tilføre det limemoussen.

Limemousse

  1. Udblød husblassen i koldt vand. Kom limesaft og sukker i en lille gryde og lad det koge op til alt sukker er opløst. Tag gryden af varmen, vrid husblassen fri for vand, og rør den ud i den varme saft. Lad den køle af til håndvarm.
  2. Pisk fløden til let, tilsæt yoghurt og pisk kort igen – lad fløden blive til let skum. Vend herefter lidt af skummet over i den håndvarme saft – gentag processen et par gange til massen er ensartet.
  3. Kom limemoussen på den afkølede kage og til den tilbage i fryseren natten over. Det sidste trin kan sagtens springes over, men du kan vælge at glaze kagen, som jeg har gjort. Det kræver dog, at kagen er helt og absolut frossen.

Glaze

  1. Udblød husblas i koldt vand i 15 minutter.
  2. Hak den hvide chokolade og kom den i en høj beholder (jeg bruger den, der hører til min stavblender)
  3. Kom limesaft, glukosesirup og sukker i en gryde og bring det i kog ved middelvarme til sukkeret er opløst.

  4. Hæld den varme limesirup over chokoladen og tilsæt den udblødte husblas og en smule pastafarve.
  5. Blend glazen med en stavblender. Sørg for at holde blenderen nede i glazen, så der ikke dannes for store luftbobler.
  6. Lad glazen køle af på køkkenbordet indtil den når en temperatur mellem 32 og 35 grader.
  7. Når temperaturen er nået, tages kagen ud af fryseren, stilles på en kop eller lignende over et fad eller en bageplade.
  8. Hæld glazen over kagen (eventuelt flere gange for et tykkere lag).

Pynt kagen med de overskydende kiksekrummer og chokoladeperler.

17 kommentarer

  • Heidi Andreasen

    Hvor længe kan den stå i fryseren

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • julielykke1256

      Uden glaze kan den stå der så længe det nu skulle være 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Katja

    Ser lækker ud.
    Men er det muligt at undlade glukosesirup eller kan man bruge noget andet?
    Mvh Katja

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • julielykke1256

      Hej Katja!

      Jeg har ikke prøvet uden, men jeg kunne forestille mig, at det godt kunne lade sig gøre uden. Hvad er grunden til at udelade det? 🙂

      Venlig hilsen Julie

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anne

    Pastafarver kan også købes i eksempelvis Kop og Kande (eller andre isenkrammere), og også i vores Føtex.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Pernille

    Hvis man nu ikke har en stavblender kan man så bruge noget andet, når man laver glazen?

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • julielykke1256

      Hej med dig Pernille! Du kan eventuelt prøve at piske den med en elpisker, men det er bare vigtigt at holde piskeriset godt nede i glazen, så der ikke dannes luftbobler. Jeg vil ikke garantere for resultatet, men det er et forsøg værd 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeanette

    Kan man evt. lave denne kage på en blondiebund i stedet for kiksebund?
    Og pastafarve – er det bare det samme som frugtfarve?
    I så fald – hvor køber man så pastafarver?

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • julielykke1256

      Hej Jeanette! Den kan sagtens laves på en blondiebund, ja!
      Pastafarve er ikke det samme som frugtfarve, nej – du kan købe pastafarver på nettet eller hvis du bor i en større byer hos specialkøbmanden (eller andre kagebutikker) Mine pastafarver er fra Wilton og koster vist 20 kroner pr farve 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • mikkeline

    skal æggen piskes til skum eller bare røres med et piskeris til den hvide chokolade mousse

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Lea

    Hvilken farve har du brugt til den flotte lime grønne farve? jeg bruger normalt pasta farver fra wilton, men den grønne jeg har, kan ikke blive så skriggrøn som din glaze.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • julielykke1256

      Jeg har faktisk bare blandet en gul og en blå 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mona mogensen

    Skal kagen i fryseren igen når den er glaseret og skal den evt. Spises lige fra fryseren ?

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • julielykke1256

      Den kan bare komme i køleskabet når den er blevet glazet, og den skal gerne nå at “tø op” i en times tid inden den serveres 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Janne Jacobsen

    Hvordan får du limemoussen så fin grøn, altså det anden øverste lag ?? Jeg kan forstå det, hvis der er blevet brugt frugtfarve eller pastafarve, men det står der intet om i opskriften.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • julielykke1256

      hej med dig Janne. Jeg har skrevet, at der eventuelt kan bruges grøn pastsfarve – det har jeg gjort 🙂 Jeg tror desværre ikke, det er muligt at få den så grøn med naturlig lime!

      God dag!

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Pistacieblondie-cheesecake med hvid chokolade, hyldeblomst og lime