Makroncupcakes med karamel og vaniljefrosting

Chokoladeskildpaddekage

En kage, der sender ens tanker mod Toms skildpadder. Chokolademoussen har fået selskab af romessens, så den karakteristiske smag fra de små sildpadder kom ind i kagen. Bunden består af en chokolade- og kiksebund og karamel. Kagen er en tung fætter, så ét lille stykke er rigeligt – men elsker du nogen, der elsker chokoladeskildpadder, vil de garnteret også kunne lide den her!

Chokoladeskildpaddekage

Mørk lagkagebund (giver tre bunde, så halvér eventuelt opskriften – eller frys de resterende og hiv dem op til en anden kage)

  • 3 æg
  • 150 gram sukker
  • 3 spsk kakao
  • 2 tsk bagepulver
  • 125 gram mel

Chokolade/kiksebund

  • 200 gram digistivekiks
  • 50 gram sukker
  • 100 gram smør
  • 100 gram smeltet mørk chokolade
  • en smule salt

Karamel

  • 1 dåse kondenseret mælk

Skildpaddemousse

  • 3 blade husblas
  • 250 gram god (mørk chokolade)
  • 3 æggeblommer (stuetemperatur)
  • 4 deciliter piskefløde
  • 2 tsk romessens (3 hvis du er til en mere intens smag)
  • ¼ tsk salt

Cremeux

  • 1 blad husblas
  • 140 gram mælkechokolade
  • 2 æggeblommer
  • 15 gram sukker
  • 160 ml piskefløde

Mørk lagkagebund

  1. Tænd din ovn på 180 grader. Start med at piske æg og sukker til en luftig, lys masse, det tager cirka 5 minutter på en røremaskine. Sigt herefter de tørre ingredienser i dejen og fold det sammen. Kom dejen i en springform (jeg bruger en 20 centimeters form) Bag bunden i 15-20 minutter – eller indtil du kan stille en kniv i bunden og tage den op uden dej på. Lad kagen køle af i cirka 5 minutter inden du forsigtigt med en kniv skære den fri fra formens kanter. Når kagen er helt kølet af, deles den i tre lige høje bunde.

Chokolade/kiksebund

  1. Knus kiksene til krummer ved at komme dem i en pose og banke dem med en kagerulle. Tilsæt sukker og rør rundt. Smelt smør og chokolade over vandbad, og hæld det herefter i kikseblandingen og rør rundt igen. Placer en mousse- eller kagering (20 centimeter) på en plade med bagepapir (gerne en, der kan gå i fryseren), for eventuelt med kageplast, og fordel kiksemassen heri. Kom massen lidt op ad kanterne, så du danner en form for “skål” til karamellen – ellers risikerer du, at den presses ud over kanterne på den færdige kage. Sørg også for, at presse bunden godt med dine fingre eller med bunden af et glas, men uden at den bliver for tyk – den kan godt blive svær at skære, så! Kom bunden på køl imens du laver fyldet.

Karamel

  1. Pil etiketten af dåsen og kom den i en stor gryde med vand ? hele dåsen skal være dækket af vand. Bring vandet i kog og lad dåsen koge her i 4 timer ? konstant dækket af vand. Når timerne er gået vil du have den lækreste karamel. Fordel karamellen på kiksebunden

Skildpaddemousse

  1. Læg husblassen i blød i en skål med koldt vand i mindst 10 minutter. Hak chokoladen fint, og smelt den i en skål over vandbad. Når chokoladen er smeltet tages den af varmen. Lad den køle en smule af ? det er vigtigt, at den ikke er for varm. Tilsæt æggeblommerne lidt ad gangen. Massen vil blive meget fast, men så længe den ikke skiller, er der ingen grund til panik (den vil skille, hvis chokoladen er for varm og ligeledes æggeblommerne for kolde). Kom nu 1 deciliter af din piskefløde samt romessensen i en gryde, og varm den op til kogepunktet. Tag gryden af varmen, vrid husblassen fri for vand og rør den i den varme fløde. Rør nu fløden i chokolademassen lidt af gangen ? der skal røres godt for at massen samler sig og bliver glat, så rør indtil massen er helt blank. Rør herefter salt i. Pisk de sidste 3 deciliter piskefløde til let skum. Tilføj flødeskummet til chokolademassen lidt ad gangen (jeg gør det altid af cirka 4 omgange) ? du må gerne give den lidt tæsk til at starte med for at få det godt blandet sammen, men nøjes ellers blot med at vende fløden forsigtigt i. Kom halvdelen af moussen ovenpå karamellen, stil herefter kagen på frys i en halv times tid så moussen når at sætte sig en smule. Kom herefter lagkagebunden på, og hæld resten af moussen ovenpå denne. Stil kagen på frys i 4 timer eller natten over.

Cremeux

  1. Hak chokoladen fint og kom den i en skål. Varm fløden op til lige under kogepunktet i en lille gryde. Pisk ganske kort æggeblommer og sukker sammen. Hæld den varme fløde i æggesnapsen, rør rundt og hæld det hele tilbage i gryden igen. Varm ved svag til middel varme blandingen op til 83 grader under konstant omrøring. Sigt den 83 grader varme creme, tilsæt husblas, rør rundt og hæld cremen over chokoladen. Rør rundt til cremeuxen samler sig og bliver helt blank. Kom cremen i en sprøjtepose og lad den hvile natten over i køleskabet. Cremeuxen sprøjtes ud på kagens top. Udover cremeux har jeg pyntet kagen med karamelbark (find den simple fremgangsmåde her), tørrede kornblomster og chokoladeperler fra Valrhona.

8 kommentarer

  • Jeanette

    Hej
    Flotte kager !
    Hvilke tyller bruger du?

    Mvh. Jeanette

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • julielykke1256

      Hej Jeanette! Tyllen er købt i Føtex – den kommer i en tre-pakke og er fra mærket Funktion 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Simone

    Hej! Dine opskrifter ser bare VILDT godt ud! Og jeg glæder mig helt til at begynde at lave nogle af dem! Men jeg må spørge dig- Kan du ikke skrive hvor lang tid det ca. tager at lave kagen ? Bare så man har en anelse inden man begynder? Ellers- Keep up the amazing work! Du er vildt vildt vildt dygtig!!!!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • julielykke1256

      Hej SImone Dejligt at du vil følge med og prøve selv! Jo, det skal jeg lige tænke over fremover!

      Hav en rigtig dejlig dag!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jenny

    Hej
    Hvorfor laver man tre lagkagebunde, når der kun er behov for een?

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • julielykke1256

      Hej Jenny! Folk kan lide forskellige tykkelser på lagkagebunde – jeg laver mine meget tynde, så jeg har lavet en større opskrift, så der er til en hver smag. opskriften giver tre tynde, og så kan man jo selv vurdere, hvor stor en portion man vil lave 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Alexandra

    Kan man lave den dagen før? 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • julielykke1256

      Hej Alexandra! Ja, det kan man sagtens. Jeg lader den sætte sig på frys – det kan du gøre indtil dagen, den skal serveres og komme cremeux og pynt på herefter. Den skal cirka tø op i 4 timer på køl (og så tages ud 1/2-1 time inden servering) 🙂
      Hav en dejlig dag!

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Makroncupcakes med karamel og vaniljefrosting